Søren Skovgaard

Arkitekt MAA


ss@sorenskovgaard.dk
+45 60 17 95 35

udvalgte projekter:



Borgerhus


Idekonkurrence:
‘Det vi freder om 100 år’  Karberghus, 2022

1. præmie

Hvordan kan vi bygge og føje noget til et allerede eksisterende historisk byrum, så det på en og samme tid bidrager til en bæredygtig sikring af et udfordret klima og til nye måder at bruge byens sparsomme plads på; noget der lever længe også i kraft af, at vi finder det smukt og rigtigt – noget vi freder om 100 år. 

I vores samtid står vi i en økologisk krise, der kræver at vi gentænker måden vi forvalter naturens resurser på. Vi skal bygge i mere bæredygtige materialer, bygge mindre, bo mindre, dele mere. Derfor har det været naturligt at projektets omdrejningspunkt skulle være træ -  et organiske materialer. Og netop tage udfordringen op at bygge i træ i et historisk København bygget på tegl, kalkmørtel og granit. Projektets ambition er at vise at et træhus ikke behøves at være groft, men at det kan være ligeså raffineret som klassiske byejendomme og byrum i indre by.


 

Balsal


Projektkonkurrence:
‘Pavillon MAA i Kongens Have’  Dreyers fond, 2017

2. præmie

Balsalen er en følelsesmæssig genrejsning af tidligere tiders lysthuse i Kongens Have, deres små motiver og historier. Fra pyramideformet tage til fortællinger om kongens middagsselskaber og orkestermusik. Pavillonen er en ny balsal, ikke til de kongelige, men til folket.  



5 rum


Udstillingsværk

Charlottenborgs Forårsudstilling
2019

I samarbejde med medstuderende på det Kongelige Kunstakademis skole for Arkitektur, KKA

Værket er en udstillingsbygning opbygget af træelementer, der tilsammen udgør 5 rum som er baseret på værker fra Dürer, Holbein, Uccello, Ingres og Goya. Pavillonen er opbygget som en rammekonstruktion, beklædt med brændte træelementer, udført efter den japanske brændeteknik shou-sugi-ban. 





Næsgården


Idekonkurrence:
‘En bolig i landskabet’  Halldor Gunnløgssons Fond, 2017

1. præmie 

I samarbejde med Jarl Peter Angelo Gottlieb


Ved at samle husets bopæl og arbejdsplads under ét tag bruges den moderne landejendoms typologi til at skabe en funktionel, men varieret bolig med intime og private områder og åbenhed til det omkringliggende landskab. Igennem indvendige og udvendige skår har bygningens områder konstant forbindelse til naturen og udsigten ud over vandet. Igennem disse skår vokser naturen i bebyggelsen, og i det sydvendte gårdrum bliver naturen en del af husets indre.